Carlsberg RFA (Request for approval)
Delegate og Carlsberg Finance
Baggrund
Som verdensomspændende virksomhed havde Carlsberg behov for at skabe overblik over sine globale investeringer.
Carlsberg ønskede en automatisering af selskabets investeringsprocesser, der kunne bidrage til øget effektivitet og skabe et bedre overblik.
Investeringsprocesser hos Carlsberg er præget af mange sensitive oplysninger, derfor stillede Carlsberg krav om høj sikkerhed og mulighed for segmenteret adgang til informationer samt auditering af systemets anvendelse.
Løsning
Delegate skabte vha. Nintex Workflow og Microsoft InfoPath et digitalt workflow til iværksættelse af investeringsprojekter.
Den projektansvarlige medarbejder samler investeringsprojektets økonomiske og projektmæssige nøgletal i et Excel-ark, og der oprettes en elektronisk sagsmappe, hvor alle supportoplysninger omhandlende investeringen samles og gøres tilgængelige. Den ”ledsager” projektet hele vejen gennem processen og kan indeholde InfoPath, Excel-ark, business care, fotos etc.
Herefter igangsættes en godkendelsesprocedure, som Delegate med udgangspunkt i Nintex Workflow udviklede, og som ud fra beløbsgrænser og andre fastsatte parameter sikrer, at sagen kun tilgår de rette beslutningstagere.
Fra de første udkast af det ønskede workflow og til dette var beskrevet i Nintex, gik der mindre end to uger. Det betød, at Carlsberg så hurtige resultater og straks oplevede forbedringer af arbejdsprocesserne.
Resultat
Delegate leverede en løsning, som giver Carlsbergs ledelse og de relevante medarbejdere mulighed for at følge investeringsprojekters udvikling. Den interne revision lettes, forretningskritiske beslutninger understøttes bedre, og automatiseringen af processen skaber øget effektivitet.
